Mest for forældre og bedsteforældre

Har du dit barn med på børnebiblioteket?

Aktiviteter:
På børnebibliotekerne har I og børnene mulighed for at lave mange ting sammen eller hver for sig. Der er forskellige muligheder alt efter alder og lyst:

Legetøj:
Der er forskelligt  legetøj og muligheder for sjove aktiviteter alt efter hvilket lokale bibliotek du vælger

Bøger:

I kan fordybe jer i billedbøger og gå på opdagelse i krybberne efter nye og gamle favoritter eller overraskelser...
I kan finde romaner for større børn eller gå på opdagelse i vores fag-bøger om de emner, der interesserer jer.

Computerspil:
De mindste børn fra ca. 3- 6 år kan spille cd-rom spil.
De lidt større børn fra ca. 6-12 år kan spille på Playstation. Spillene veksles med jævne mellemrum.

Sidste nyt omkring spil er at de nu kan "downlånes" direkte fra nettet:
Prøv at klik jer ind på http://www.spilogmedier.dk
Her kan mange gode børnespil downlånes direkte til jeres egen computere hvis I er medlem hos jeres lokale afdeling af Aabenraa Bibliotekerne. Gør det selv på nettet eller spørg personalet hvordan.

Film:
På børnebiblioteket kan I også låne dvd´er med hjem hvis I har lyst.

Men I kan også streame dem direkte ned på jeres computer på
http://www.filmstriben.dk 
Aabenraa bibliotek er nu medlem og har betalt for adgangen for vores lånere.

Internet:
På børnebibliotekerne har vi også  pc´ere med adgang til internettet, der er specielt reserveret til børn. Her kan de kan chatte og spille. Tjek på dit lokale bibliotek hvordan du reserverer tid på internet-pc´erne.

Har du dit barnebarn med på børnebiblioteket?

Børnebørnene på ferie eller besøg og hvad så?
Børnebiblioteker rummer mange muligheder for gode aktiviteter for "bedster" og deres børnebørn:
Skal du have dine børnebørn på ferie?
Skal du passe børnene fordi mor og far er syge?
Eller skal I bare have en hyggestund?

Prøv dit sædvanlige eller andet børnebibliotek end det du kender:
Tag børnebørnene med på dit lokale børnebibliotek, eller besøg et af dem I ikke har set endnu, og prøv ét af vores legehjørner, eller hyg jer med madpakker og højtlæsning.

Giv klassikerne videre:
Lån de klassikere med hjem, som du selv husker fra barnsben, og læs højt for børnene.

Vis film eller spil sammen med børnene:
Vi har også film på VHS-video og DVD
Vi har spil til computeren på cd-rom og Playstation 2
Vi har adgang til internet så du kan maile med dine store børnebørn som måske er rejst langt væk.


Særlige materialer omkring Sprog og leg:

At lege med sproget:
På Aabenraa Børnebibliotek har vi mange materialer der kan bruges til sprogstimulering og leg med børn fra 1-2 år til ca. 6-8 år. Bestil vores materialer via dit lokale bibliotek eller tag selv ind og besøg os...

Brug vores "sprog og leg" materialer til at låne med hjem:
Vi har puslespil, eventyr og billedkort til sprogtræning
Vi har en musikkuffert, en sanse- og følekuffert, samt en rim- og remsekuffert
Vi har H.C.Andersen kufferter, der kombinerer bøger, spil og figurer
Vi har to folkeeventyrkufferter Guldlok og De tre bukke Bruse.
Vi har spillet multidansk som cd-romspil eller du kan afprøve det på internettet  Prøv her: www.multidansk.dk
Vi har børnebibliotekarer der ved en del om dette emne - så spørg selv om mere...


Find inspiration i bibliotekets boglister


Barnets første år

I folderen "Barnets første år" finder du titler på bøger m.m., som kan bruges som inspiration til oplæsning, leg og samvær. Det er et lille udvalg, og der findes mange flere gode bøger, film, spil på
jeres lokale børnebibliotek. Klik her for at hente folderen "Barnets første år" (pdf).

Små børn - store forandringer

Også i et barneliv sker der væsentlige og store begivenheder. Masser af gode og positive ting, men også forandringer der er sørgelige og uigenkaldelige. Folderen præsenterer nogle af de bøger som forældre, bedsteforældre og pædagoger kan bruge, når der skal ord på svære og følsomme emner.
Klik her for at hente folderen "Små børn - store forandringer" (pdf-format)