Netlydbog.dk

Download en lydbog fra nettet døgnet rundt

- og lån den 30 dage.

Hvad er netlydbøger?
Netlydbøger er almindelige lydbøger, der er digitaliseret og lagt på en server. Der er mest skønlitteratur, men også faglitteratur og børnebøger.

Hvem kan låne – og hvor meget?
Du skal bo i Aabenraa kommune og være oprettet som låner på Aabenraa Bibliotekerne.
Du anvender dit lånernummer/cpr-nummer og pinkode.
Du kan låne 5 lydbøger om måneden og lånetiden er 30 dage.


Hvordan låner man på Netlydbog.dk?
Du kan låne lydbøgerne på 2 forskellige måder:

  1. Download til din PC med mulighed for at overføre til en mp3-afspiller
/mobiltelefon. Vejledning (pdf).
    
  2. Streaming. Lyt til netlydbøgerne på en hvilken som helst PC med  
internetforbindelse.
Stream’et kan genåbnes efter behov inden for de 30 dages lånetid. Du skal blot selv huske på, hvor langt, du er i lydbogen. Vejledning (pdf).

Overfør til en bærbar afspiller:
Det er muligt at lægge netlydbøgerne over på bærbare afspillere. Vejledning (pdf).
Afspilleren skal understøtte WMA "subscription" services med DRM (Digital Rights Management). Windows Media Player version 10 eller nyere kan anvendes til at overføre netlydbbøgerne til afspilleren. Afspilleren skal ligeledes understøtte Windows Media DRM 10, hvis du vil lytte til bogen på den bærbare enhed. Læs mere på Netlydbog.dk

Hvad nu hvis jeg ikke har en afspiller selv?
Så kan du låne en på biblioteket. Klik her.

Hvem kan hjælpe mig, hvis det ikke virker?
Her kan du se en oversigt over de mest oplagte spørgsmål. Se oversigten her.

Hvis ikke det hjælper, så kontakt dit lokale bibliotek.