Musik E-ressourcer

Musik E-ressourcer

Her på siden finder du links til musikhjemmesider. Nogle af siderne kan du kun benytte fra bibliotekets pc'er. Andre kan du også bruge hjemmefra, f.eks. BibZoom.dk. Det kræver blot dit lånernummer og din pinkode. Der er dog også nogle, der er frit tilgængelige. Læs mere om hjemmesiderne under de enkelte beskrivelser.

Dansk Sangindeks indeholder registrering af  alle bibliotekskatalogiserede sangbøger, melodisamlinger samt sange fra antologier og blandede værker, hvor sangteksten er gengivet og er udkommet i Danmark siden 1982. Opdateringen sker løbende. Dansk sangindeks omfatter sange for både børn og voksne. Ved sange forstås tekster (sange, viser, salmer, digte), hvortil der findes melodi.
Kan benyttes fra bibliotekets pc'er. 


BibZoom.dk giver dig adgang til over 7 millioner musiknumre, og der kommer hele tiden nye numre til. Musikken kan downlånes og streames ganske gratis både til Windows pc og Mac. Læs mere om Bibzoom.dk her

Hvis du ønsker at tage musikken med, så kan du låne en MP3-afspiller på biblioteket. Læs mere her om udlån af MP3-afspillere


Basen indeholder Encyclopedia of Popular Music, The Oxford Dictionary of Music, Grove Music Online og The Oxford Companion to Music. Der er mulighed for fuldtekstsøgning.
Kan både benyttes fra bibliotekets pc'er og v.h.a. fjernadgang. Se også under "Søg i bibliotekets e-resurser"


Musikbibliotek.dk er de danske musikbibliotekers præsentation på nettet.
Sidens indhold af musikanbefalinger, artikler og nyheder er produceret i et landsdækkende samarbejde musikbibliotekerne imellem. Musikbibliotek.dk satser bredt på alle genrer, dog med speciel hensyntagen til de genrer, der ikke er så fremherskende i det generelle mediebillede. Siden bliver opdateret hver hverdag med nyheder og andet redaktionelt materiale.

Klik her for at komme til Musikbibliotek.dk


Det Virtuelle Musikbibliotek er en samlet web-indgang til primært danske musikressourcer, f.eks. Dansk Musik Tidsskrift i fuldtekst fra 1925 til i dag. På siden findes der bibliografier, diskografier og udvalgte links. Siden henvender sig mest til musikstuderende og forskere.
Klik her for at komme til Det Virtuelle Musikbiblioteks hjemmeside