Bogstart

Aabenraa som Bogstart kommune

Bogstart logo, klik for stort billede

Aabenraa er blevet valgt til at være en bogstart kommune.

Udvalgte boligområder på Høje Kolstrup skal deltage i Bogstartprogrammet.

Hvad er bogstart?
Bogstart forsyner børn med gratis bogpakker op til fire gange i alderen 6, 12, 18 måneder plus 3 år. Udover bogpakkerne indeholder Bogstart aktiviteter og inspiration til forældrene om børns sprog og læsning. Bogstart er finansieret via satspuljemidlerne på Finansloven, og Styrelsen for Bibliotek og Medier har det overordnede ansvar for udmøntningen af bevillingen. Uddeling af bogpakker er planlagt til at kunne igangsættes fra marts 2009. Aabenraa Bibliotek står for udmøntningen af projektet i Aabenraa Kommune. Bibliotekets personale står for uddelingen af bogpakkerne og besøgene hos de deltagende familier.

Hvilket formål har det?
Formålet med bogstartprogrammet er at give børn og deres forældre gode oplevelser med bøger. Ved at tilbyde familierne gratis bogpakker, er det hensigten at styrke forældrene i at støtte deres børns sproglige udvikling, fremme børns kærlighed til bøger og opmuntre familier med små børn til at benytte sig af bibliotekets tilbud.

Hvornår starter det?
Bogstartprogrammet bliver igangsat marts 2009.

Hvem deltager i bogstart?
Hvis I er en af de udvalgte familier, hører I fra os inden det første besøg.

Har du spørgsmål så kontakt os fra Aabenraa Børnebiblioteket på telefon 7376 8080 eller send en e-mail til aaboer@aabenraa.dk.