Billeder fra udstilling
Den 8. november havde Institut for Sønderjysk Lokalhistorie jubilæum.
I den anledning var alle lokalarkiver i Sønderjylland indbudt til at bidrage med 3 billeder - Et billede der er karakteristisk for området, et morsomt og et med et trist motiv.
Bov Lokalarkiv – som er en del af Aabenraa Bibliotekerne – blev valgt som det arkiv, der fundet de bedste motiver.
Se billederne og teksten nedenfor, klik på billederne for at se en større udgave.
 |
Kruså grænseovergang.
Billedet er fra ca. 1925.
Før 1920 var det gastwirtschaft Weichmannruh. Det blev købt af staten og indrettet til paskontrol. I begyndelsen af 1920 blev der rejst en barak, på den anden side af vejen, hvor Toldkontrollen hørte til.
Den gamle kro blev ombygget, noget revet ned og andet bygget til. Byggeriet var færdigt i 1923. Der blev både pas- og toldkontrol i bygningen.
Man skulle stige ud af bilen og gå gennem paskontrollen når man ønskede at passere grænsen.
De hvide huse blev brugt som paskontrol til den 9. juni 1956. Herefter var det tjenesteboliger for både politiet og toldetaten.
Bygningerne er senere solgt som ejerboliger. |
 |
Billede med gendarmer
I 1920 da de blå gendarmer kom til området blev gården Pluskærgård brugt af gendarmerne til indkvartering.
Pluskærgård ligger 6-7 km fra Frøslev og der har ikke været meget at få fritiden til at gå med.
Der kom mange ungkarle til området og i løbet af de næste år blev der indgået en del ægteskaber med lokale piger.
Det at kunne danse har nok været vigtigt i forbindelse med at kunne gøre indtryk på de lokale piger.
Fru Ingeborg Jürgensen var fruen på Pluskærgård. Familien skriftede efter 1920 til det danske efternavn Jørgensen. |
 |
Billedet af Røde Kors lastbilerne ved Kruså Grænseovergang.
Den 9. juli 1947 kom der 115 kister med ligene fra danske modstandsfolk, politi og gendarmer fra de tyske koncentrationslejre.
Kisterne blev samlet på marken bag mejeriet (det nuværende Arla Mejeri), hvor der blev holdt en mindehøjtidelighed. |