Om dette arrangement

Tid
15:00 - 18:00
Pris
Kr. 0,- Tilmelding nødvendig!
Lokalitet
Uniscrapgrunden
Kilen 29
6200 Aabenraa
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Event

Sønderjyske Samtaler/ Talking Landscapes - Emne: Bofællesskaber

21.08.22
Sønderjyske Samtaler/Talking Landscapes er et omvandrende folkemøde, der finder sted fire steder i Aabenraa kommunes landskab, der har betydning for den lokale fortid, nutid og fremtid: På landegrænsen ved Skomagerhus, i Frøslevlejren, i en grusgrav ved Rødekro og på en byggetomt på Kilen i Aabenraa.

Samtalerne holdes lige dér, fordi der er noget på spil: Her møder vores behov for flere forbrugsgoder og større boliger drømmen om uspoleret natur og bekymringen for biodiversiteten. 

Samtalerne er et slags legende eksperiment, hvor kunst, samtale og samfund smelter sammen. Med placering i Aabenraa kommunes landskab vil samtalerne fokusere på, hvordan vi hver dag skaber vores virkelighed gennem de samtaler, vi har. Hvilken fremtid vi kunne tænke os?

Dagens samtaletype er "Tingenes Parlament". Der kræves ingen forkundskaber for at være med.
Der serveres en let forplejning efter samtalen.

Samtalen finder sted på Uniscrapgrunden på Kilen 29, 6200 Aabenraa

Du kan læse mere om Talking Landscapes på hjemmesiden https://www.metropolis.dk/om-talking-landscapes/ (link åbner i nyt vindue)

Arrangeret i samarbejde med Aabenraa Kommune i samarbejde med Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune, Danmarks Naturfredningsforening Aabenraaafdeling, Kometbutikkerne i Rødekro samt Metropolis – Københavns Internationale Teater - med støtte fra Nordea-fonden.