Om dette arrangement

Tid
15:30 - 17:45
Pris
30 Kr
Lokalitet
NygadeHuset
Nygade 23A
6200 Aabenraa
Arrangører
Målgruppe
For alle
Film

Dokumentar: Kampen om Grønland + Q&A med Susanne fra Grønlænder-koret

19.09.20
OBS: Arrangementet er udsat. Vi arbejder på at finde en ny dato.

Tag i NygadeHuset og se dokumentaren Kampen om Grønland, der fortæller historien om den unge generation af grønlændere, der er delt af spørgsmålet om uafhængighed. Med en uvis fremtid foran sig er det nye tider på verdens største ø.

OM DOKUMENTAREN KAMPEN OM GRØNLAND

Vi følger fire unge, der på hver deres måde ønsker forandring i deres land. 

Rapperen Josef bliver landskendt, da han udkommer med sangen Tupilak, der stiller spørgsmålstegn ved relationen til Danmark. 

Sammen med sin kæreste Paninnguaq får de lavet ansigtstatoveringer og bliver det nye power par, der trods barndom med alkoholisme og fraværende forældre har brudt den onde cirkel. De ønsker selvstændighed. 

Den unge politiker Kaaleeraq ønsker ligeledes løsrivelse fra Danmark, og har derfor den fulde støtte fra tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen. 

Politikeren Tillie bliver næsten dagligt udsat for chikane, fordi hun ikke taler grønlandsk. Hun voksede op på børnehjem i Danmark, men er vendt tilbage og har dannet et nyt parti, der kæmper for øget samarbejde. 

“Kampen om Grønland” giver et indblik i Grønland midt i en brydningstid, hvor landet pludselig kommer på de internationale forsider, da Trump i en grotesk bemærkning ønsker at købe det.

Instruktør Kenneth Sorento har brugt ni år på at lave dokumentaren Kampen om Grønland. Efterfølgende er filmen blevet næget adgang til den canadiske filmfestival Imaginenative. Kenneth Sorento mener, at årsagen er, at han ikke er grønlænder. 

PROGRAM

15.30 - 17.15 - Kampen om Grønland (96 min)​
17.15 - 17.45 - Q&A med Susanne fra Grønlænder-koret. Vi spørger ind til hendes holdning til filmen, og om den er repræsentativ? Kan dansker lave en film om Grønland, hvilken retning, mener hun, Grønland skal bevæge sig i? Vi spørger også ind til eskimo-navnet, og om hun møder fordomme i hverdagen? Det er selvfølgelig Susannes subjektive holdning og ikke udtryk for alle grønlænderes kollektive holdning.

Med i prisen er en lille goodiesnackpack, og i pausen mellem filmene forventer vi, hvis corona-reglerne vil det, at der vil være åbent for at købe forsyninger i baren.

HygadeHuset, Aabenraa
Lørdag d. 19. september fra 15.30 til 17.15
Entré: 30 kroner 

Tilmelding nødvendig. 

Du kan også købe en kombibillet til både dokumentarerne Fat Front og Kampen om Grønland plus den mellemliggende debat. Læs mere her.