
Om dette arrangement
Digitale børn og deres forældre
Det kan du høre mere om til foredraget ”Digitale børn og deres forældre”. Her fortæller fagkonsulent Anna-Sofie Bruun om børn og unges digitale trivsel og hverdag.
Det digitale barn
Digitale medier har en stor plads i børn og unges hverdag. Platforme som TikTok og Snapchat samt de forskellige spiluniverser er helt naturlige udvidelser af børns viden og kommunikation.
De digitale medier tilbyder både fantastiske muligheder for samvær, underholdning, viden og leg. Men også konflikter, grupperinger, misinformation og krænkelser. Det kan være svært at forberede sine børn på en digital barndom og ungdom, som man ikke selv har haft.
Hvordan bliver man så en støttende forælder til sit digitale barn?
Spørgsmål som dette og mange flere vil blive taget under kærlig behandling på oplægget. Oplægget afholdes af fagkonsulent Anna-Sofie Bruun fra Center for Digital Pædagogik. Anna-Sofie er uddannet cand.comm med speciale i børns digitale kultur.
Gå på opdagelse i resten af Teknologi Faires program her
Billedkreditering: Center For Digital Pædagogik
