Om dette arrangement

Tid
18:45 - 21:00
Pris
Kr. 0 - Tilmelding nødvendig
Lokalitet
Nygadehuset
Nygade 23 A
6200 Aabenraa
Arrangører
Aabenraa Bibliotek, Nygadehuset
Målgruppe
For voksne
Foredrag & debat

Snedige bakterier

22.10.19
Livestreaming af foredrag fra Aarhus Universitet. Mennesket har aldrig været klogere, og forskning over hele verden giver os hele tiden ny viden, som vi ikke vidste fandtes. Kom med på en rejse i oktober og november, hvor forskere fra Aarhus Universitet syv gange fortæller om den nyeste viden om blandt andet snedige bakterier, luftforurening og evolution.

Denne aften er der fokus på de snedige bakterier, der af de fleste bliver opfatter som encellede og simple, men ligesom mennesker danner bakterierne organiserede samfund med avancerede arbejdsfordelinger, indbyrdes konkurrence, krig, alliancer, elektriske ledningsnet og massekommunikation.
Lektor i mikrobiologi, Rikke Louise Meyer og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen fortæller om de besynderlige elektriske bakterier, hvoraf den største grupper er de flercellede kabelbakterier, der ved hjælp af indre elektriske ledninger forbinder processer over flere centimeters afstand. Kabelbakterierne blev først opdaget for få år siden i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet under stor international opmærksomhed.
Foredraget viser ny viden om, hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden, og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier. Bakterier kan være gode og nødvendige, men skaber også store problemer for læger og patienter, når det eksempelvis er nødvendigt for os at få indopereret implantater – f.eks. tænder, knæ eller hofter. 
Foredraget er på dansk og livestreames fra Aarhus Universitet.

Tilmelding her eller på biblioteket

Inden foredraget er det muligt at deltage i NygadeHusets fællesspisning, Aabenraa Spiser Sammen.
Bestil billet og læs mere her www.nygadehuset.dk/arrangementer/

Arrangeret i samarbejde med Aarhus Universitet