Om dette arrangement

Tid
17:00 - 19:00
Pris
Kr. 35 - 65
Bibliotek
Målgruppe
For alle
Foredrag & debat

Tag med på en rejse i podcastland

24.09.19
Venindesnak, nørdet gennemgang af kongerækken og true crime er nogle af de emner, der er piblet frem de senere år i podcastland og viser, at hverdagslivet og helt små nicher også er kommet ud som podcast. Digital storyteller og podcaster Dorte Palle tager dig med på en guidet tur i det magiske podcastlandskab anno 2019 og gennemgår de vigtigste genrer og giver tips og tricks til at starte din egen podcast.

Dorte Palle bruger sin mangeårige erfaring med podcast og radiomediet fra blandt andet DR, som også er med i hendes bog ’Podcastbogen’.

Foredraget er både til dig, som er nysgerrig på podcastmediet og vil blive bedre til at finde de gode lydoplevelser, der også passer med dine interesser, og så er det også for dig, der gerne vil lave din egen podcast og gerne vil have hjælp fra en professionel.

Tilmelding her eller på biblioteket
Rabat til studerende mod forevisning af gyldigt studiekort.

OBS: Der er begrænsede parkeringsmuligheder ved Aabenraa Bibliotek og ved Folkehjem pga. anlæg af Genforeningsparken. Læs mere og se alternative parkeringspladser her

Materialer