Portrætfoto af Ib Michael, sidende på en sten i strandkanten
Foto: Søren Solkær

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Kr. 40 - 80 | Tilmelding nødvendig
Lokalitet
Folkehjem
Haderslevvej 7
6200 Aabenraa
Arrangører
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Ord Fra Nord: Ib Michael

16.09.20
Mød Ib Michael i "Ord Fra Nord - Litteraturfest i grænselandet"

Ib Michael udgav i april den eventyrlige roman ”Sandheden om Lucy”, som også er en kærlighedsroman om den unge Igor, som finder Lucy bevidstløs og forslået. Sammen drager de til Amazonas. Ib Michael debuterede allerede i 1970 med ”En hidtil uset drøm om skibe”. Han har siden udgivet et utal af romaner, noveller, digte, børnebøger, rejsebøger og en dagbog med inspiration fra sin barndom og mange rejser. 

I 50-året for sin første udgivelse fortæller Ib Michael om livet og rejserne bag den anmelderroste Vanille-trilogi og rejsen til Papa Viggos ø i Stillehavet med Nordkaperen. Ib Michael fletter i fiktionens tråde sammen med virkelighedens oplevelser og beretter med vid, indsigt og en fabelagtig sans for at fortælle en historie. 

OrdFraNord - Litteraturfest i grænselandet er en litteraturfest i det dansk-tyske grænseland, hvor du kan møde nordiske forfattere på biblioteker nord og syd for grænsen. OrdFraNord afholdes i et samarbejde mellem Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg, Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse, Haderslev Bibliotekerne, Biblioteket Sønderborg og Verband Deutscher Büchereien Nordschleswig.

Logo Ord Fra Nord

Rabat til studerende mod forevisning af gyldigt studiekort.

Link: Se hvad Aabenraa Bibliotekerne har af Ib Michael (åbner i nyt vindue)

Materialer