Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Entré: 80 kr. (40 kr. for studerende) Tilmelding nødvendig.
Bibliotek
Målgruppe
For voksne
Litteratur

Stine Pilgaard om “Meter i sekundet”

16.11.21
Mød forfatteren, der tidligere på året modtog De Gyldne Laurbær for bogen om en ung kvinde, der flytter til Vestjylland og skal finde vej i højskolelivet og den vestjyske samtaleform.

Stine Pilgaard nyeste bog ‘Meter i sekundet’ har bogstaveligt talt taget læserne og anmelderne med storm. Siden udgivelsen har det regnet ned over bogen med roser, stjerner, hjerter og priser. 

Og nu kan du møde forfatteren til et foredrag om romanen.

Stine Pilgaard debuterede i 2012 romanen “Min mor siger”. Siden har hun forfinet forfinet sin karakteristiske tone og stil med endnu mere humor og klogskab.

I “Meter i sekundet” er hun om muligt endnu skarpere end tidligere. 

Digtet “Fortabt er jeg stadig” fra “Meter i sekundet” er endda blevet optaget i den 19. udgave af højskolesangbogen. Og til efteråret udkommer Stine med bogen D”e Korte Sætninger Land” med en masse nye højskolesange, hvor Katrine Muff Enevoldsen har lavet smukke melodier til. Du kan høre sangen på YouTube herunder. 

De Gyldne Laurbær er en af de ældste, stadig eksisterende litteraturpriser, man som dansk forfatter kan komme i betragtning til. Prisen blev første gang uddelt i 1949 og uddeles én gang årligt på baggrund af stemmer fra alle landets boghandlere og deres medarbejdere.

Stine Pilgaard (født 27. marts 1984 i Vejlby-Risskov ved Aarhus) blev student fra Risskov Gymnasium i 2003 og studerede derefter dansk og medievidenskab ved Aarhus Universitet. 

Hun blev bachelor i 2007 og blev året efter optaget på Forfatterskolen i København. Her afsluttede hun uddannelsen i 2010 og fortsatte danskstudierne ved Københavns Universitet hvorfra hun blev cand. mag. i 2012.

Hendes debutroman “Min mor siger" blev godt modtaget af kritikerne og hun vandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for bogen. Du finder Stine Pilgaards bøger lige her. 

Stine Pilgaard om “Meter i sekundet”
Tirsdag d. 16. november fra 19.00 til 20.30
Aabenraa Bibliotek
Entré: 80 kr. (40 kr. for studerende)
Tilmelding nødvendig