Foto: Dimo Dimov/Volksoper Wien

Anbefaling: Flashmob og Wiener Volksopera

28.01.21
ANNETTES KLASSISKE ANBEFALING: Kender du Carmina Burana? Altså sange fra Beuren, et Benedictinerkloster i Bayern. Her fandt man i 1803 en stor samling middelaldertekster på latin, tysk og fransk, digte og sange, vulgære, uærbødige og satirisk om livet, kærligheden og lykken.

I 1935-36 gav Carl Orff sit bud på værket. Han tog 24 af sangene og samlede dem i tre dele – “Foråret”, “På Kroen” og “Kærlighedens Hof”.

Han begynder og slutter med ”O Fortuna” om lykkens hjul, der drejer rundt, nogle gange er man oppe, men oftest nede. 

Ind i mellem er der kærlighed, dans, druk og selvfølgelig ”Den stegte svanes sang”, der bliver sortere og sortere, efterhånden som stegespiddet drejer rundt.

Se flashmobvideoen, som Volksoper Wien lavede på Wiens Hovedbanegård her


Vil du høre hele værket, så lån den på biblioteket eller se den på Medici TV med DR Kor og Symfoniorkester (log ind med bibliotekslogin) her 

God fornøjelse

/Annette Pedersen, bibliotekar på Aabenraa Biblioteker og Kulturhuse 

PS: Vil have en oversættelse, så ses her