Dorrit Willumsen: Tjeneren og hans søster

I Dorit Willumsens roman følger vi søster, eller Vera som hun hedder, mens hun passer sin syge lillebror, der er stort set sengebundet. Undervejs får vi tilbageblik til deres begges fortid, sammen og hver for sig. Centralt i bogen er oplevelsen af at et familiemedlem skal passe et andet, som er svært sygt. Alle de kompleksiteter, følelser, udfordringer, sorger, smerter, længsler og paradokser, som følger med når privatsfærer skal sprænges, og et menneske skal dø, mens et andet skal leve.

Dorrit Willumsen har skrevet en roman om forholdet mellem søskende. Om forholdet mellem forældre og børn, særligt når relationen er præget af psykisk ustabilitet. Det er en fortælling om at blive ældre og de ting, der sker i sind og krop, når man gør. Men alt i alt er det en roman om livet og livets mange faser, om at finde sig til rette og finde sin vej i livet, om drømme og uforløste længsler, om stille eksistenser og om at gribe chancen, om kærligheden i dens mange former.

Vera er den evige storesøster, der altid er der for Alf, hvis han har behov for det. Hun tager sig af ham og følger hans lyster og længsler. Hun lader sig føre af strømmen og ytrer sjældent sine egne behov og ønsker. Hun er en stille eksistens, der vælger et liv uden mange venner og udskejelser, fordi hun sætter pris på sit eget selskab og at nyde livets små glæder som restaurantbesøg og biografture alene. I barndommen forlader faren dem og efterlader dem med den psykisk ustabile mor, som ikke magter at have børn, ikke magter at de fylder, griser, larmer og kræver af hende. Vera får tidligt besked på at passe Alf og den rolle tager hun på sig. Han arbejder som tjener, deraf titlen, men paradoksalt nok, er det altid søster, der er tjener for ham.
Veras bror er den rejsende verdensmand, med de mange damer, som altid er på jagt efter noget af fylde hullet indeni med. Men måske er der også andre sider af ham, som søster ikke har set.

Søster er fascineret af solsorten, som også er på forsiden. Af dens sang, af dens evne til at bygge rede midt i kaos. I bogen bliver fuglen også et symbol på forholdet mellem Alf og søster. Mellem den døende mand, der bliver rasende over påmindelse om livet udenfor. Om naturen og livet, som Vera stadig kan være en del af, mens han skal dø, og han er rasende og hævntørstig over det. For Vera er fuglen også et billede på hendes længsel ud mod haven og livet, mod friheden fra de lænker Alf og hans sygdom lægger over hende.

Tjeneren og hans søster er en ud af de seks udvalgte til DR Romanpris 2023. De andre nominerede er Pigedyr af Cecilie Lind, Pio af Kristian Himmelstrup, Byen og Havet af Keld Conradsen, Livet går over sine bredder af Lea Marie Løppenthin og Strøm af Michael Holbeck. Du kan følge med på Litteratursidens Facebook-side og fx høre samtaler med forfatterne.