Gik du glip af koncerten?

08.02.19
Du kender det sikkert: Man hører om koncerten efter den er slut, kunstneren går bort inden man når at opleve ham/hende, eller måske er man simpelthen født for sent.

Er du musikglad koncertgænger, så er der god mulighed for at du har mindst én koncert eller kunstner, du ville ønske du havde oplevet live, hvad enten vedkommende stadig har sin gang på jorden, eller du blot ikke nåede at få billet. 

Heldigvis kan streamingtjenesten Stingray Qello give et plaster på såret. Oplev f.eks. Nirvana live fra Reading Festival i 1992, legendariske Freddie Mercury med Queen live fra Montreal i 1981, eller The Doors' 1968-koncert på Hollywood Bowl.

Stingray Qello bugner med dem - fede koncerter indenfor et væld af genrer, fra blues til pop, indspillet i høj kvalitet, og uden reklameafbrydelser, og du kan være med hjemme fra sofaen. Aabenraa Bibliotekerne giver dig nemlig adgang til Stingray Qello på PC, tablet eller smartphone, nemt og hurtigt.

Læs mere her om teknik og adgang, eller spørg på biblioteket næste gang du besøger os.  

Oprindeligt skrevet af Hillerød Bibliotekerne.

Tags
Materialer