
Kalenderhistorier: Tæl ned til jul
For de 9+ årige, der gerne vil have lidt spænding og gys, får "Drengen der ville redde julemanden fra at blive skåret i skiver" en iskold anbefaling herfra.
En barsk, men smuk, kalenderhistorie for de 6+ årige er "Snesøsteren" om drengen Julian, som ikke glæder sig til jul. Hans søster er død, og hele familien sørger, men julen er heldigvis miraklernes tid.
De mindste læsere inviteres med Rasmus Klump og Det Gode Skiv Mary ud for at redde julen i "Rasmus Klump redder julen".
Find flere kalenderhistorier på eReolen GO
Er kalenderhistorierne på biblioteket revet væk, er der stadig håb. Der er heldigvis altid flere kalenderhistorier på eReolen GO.
Her er blandt andet "Biblioteket ved Verdens Ende", der er en historie om et mystisk bibliotek ved Verdens Ende, om at skrive historier, og om at vi alle har gode og dårlige dage. Prøv også "Mytonias vogter", som handler om Viola og nissen Christophii og deres rejse i Mytonia, hvor de skal redde nissernes og menneskenes verden - og ikke mindst julen.