Klassikere som grafiske romaner

28.07.17
Der findes mange måder at møde litterære klassikere på. En måde er at læse dem som grafiske romaner.

Det er svært at definere en klassiker helt præcist. Man kan sige, at klassikere er værker, der har betydning for kulturen og derfor rækker udover den enkeltes læsning eller ikke-læsning af værket. Klassikere er en slags uudtømmelige værker, fordi de kan få nye betydninger i alle tider og strømninger. De er værker hvis temaer, plot og figurer bliver genbrugt og genfortalt i mange versioner. En måde at genfortælle på er gennem det visuelle. I sammenspillet mellem ord og billeder kan forfattere skabe nye betydninger og afspejle klassikernes temaer på nye måder. Her er nogle eksempler.
 

Forvandlingen
Søren Jessen har lavet en grafisk roman ud af Franz Kafkas Forvandlingen. Kafkas novelle handler om Gregor Samsa, der en dag vågner op i sin seng som en forvokset bille. Gregor bliver mere og mere dyrisk og til voksende besvær for sin familie, som han bor hos. Før forvandlingen, forsørgede Gregor sin familie gennem et arbejde, der fik ham til at føle sig fremmedgjort over for sig selv. Gregor var en arbejdsbille, før han blev forvandlet til en rigtig bille. Værket arbejder med temaer som pligt over for tilbøjeligheder og manden mod systemet. 

Jessens grafiske udtryk er dystert, absurd, mystisk og symbolsk, hvilket passer virkelig godt til Kafkas oprindelige værk. Kafka har gjort novellens tema til et fysisk træk ved sin karakter. Den form for symbolik udnytter Jessen i det visuelle. Flere steder sniger billens behårede bug og ben sig ind på siderne for at understøtte temaet og flere steder har mennesker fået dyrehoveder. Jessen leger også med ordenes visuelle karakter. Et eksempel er et sted, hvor søsteren siger til sin far: ”Du må forsøge at gøre dig fri af den tanke at den er Gregor.” På siden ser man kakerlakken tegnet, så kroppen former ordet ’den’. På trods af at teksten selvfølgelig ikke er i sin fulde længde, tilfører Jessen klassikeren nye dimensioner gennem det visuelle.
 

 

Fahrenheit 451
Tim Hamilton har lavet Ray Bradburys Fahrenheit 451 som en grafisk roman med forord af forfatteren selv. Fahrenheit 451 er en dystopisk roman sat i fremtid, hvor det er forbudt at læse. Alle bøger bliver brændt af brandmænd og folk må udelukkende se massemediernes underholdning. Romanen er en kommentar til underholdningsindustriens påvirkning på vores lyst til at læse og på faren ved censur. Historien følger brandmanden Guy Montag, der, gennem mødet med sin nabo, begynder at stille spørgsmålstegn ved sit liv og samfundet. Det fører til, at han begynder at læse nogle af de bøger, han gennem tiden har taget under afbrændinger og gemt i sit hjem.

Hamiltons værk er grafisk langt mere en traditionel tegneserie end Jessens værk, med rammer, tekstbokse og talebobler. Hamilton bruger skygger meget effektfuldt til at afspejle eksempelvis Montags tvivl og smerte. Et andet eksempel er en scene mellem Montag og Faber. Faber fortæller, at bøgerne bare er en måde at huske de ting på, som man er bange for at glemme. ”Magien ligger i det som bøgerne fortæller os, hvordan de syr universets lapper sammen til et stykke stof, der passer til os.” Her ser man visuelt, hvordan ordene bliver til tankestrømme, til ideer om universet, som former sig i hjernen. Fabers krop er henlagt i mørke, kun hans briller lyser op, næsten uhyggeligt, og henleder opmærksomheden på øjnene, der er vigtige i forhold til den viden og indsigt, man kan få gennem læsning.

Klassikere bliver ved med at være relevante på forskellige måder, om ikke andet, så som blær til grillfesten. Uanset om de bliver fortalt gennem ord eller billeder, så har de en masse relevante ting, at sige os. Det er da ret magisk.  

Materialer