Aabenraa Bibliotekerne søger to engagerede, ambitiøse og initiativrige bibliotekarer

Vi søger to udviklingsorienterede og nysgerrige bibliotekarer, som har blik for koblingen mellem biblioteksfaglige og kommunale strategier og konkrete handlinger.

Bibliotekar med fokus på læringsindsatser, formidling og værtskab.

Aabenraa Bibliotekerne udvider samarbejdet med ungdomsuddannelserne. Derfor har vi brug for endnu en medarbejder, der kan indgå aktivt i udvikling af og gennemførelse af  læringstilbud for ungdomsuddannelserne. Din viden om og interesse for læring kan også komme i spil ift. læringstilbud  for øvrige borgere.

Du skal derudover deltage i bibliotekets all-round funktioner og betjene brugere på tværs af alder samt arbejde med formidling af bibliotekets fysiske og digitale tilbud.

Din profil

  • Du har kendskab til lærings- og vejledningsmetodikker og kan begejstre andre og lære fra dig
  • Du har stærke kompetencer inden for informationssøgning og kildekritik, herunder erfaring i brug af biblioteksrelevante digitale  ressourcer
  • Du er en god formidler både skriftligt og mundtligt
  • Du er en udadvendt og imødekommende vært i biblioteket.

Du bliver primært tilknyttet Aabenraa Bibliotek, med mulighed for afløsning i filialerne.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat 1.10.2017 eller snarest derefter.
 

Bibliotekar med fokus på formidling til børn - vikariat

En af vores medarbejdere har orlov. Derfor har vi brug for en vikar, som vil være med til at gøre endnu flere børn og børnefamilier, daginstitutioner og skoler til aktive brugere af kommunens biblioteker.

Du skal gennemføre og videreudvikle målrettede aktiviteter til folkeskolerne, indgå i arbejdet med eksponering af materialer både fysisk og digitalt, være vært ved arrangementer, deltage i bibliotekets all-round funktioner  og betjene brugere på tværs af alder.

Din profil

  • Du har viden om litteratur og medier for børn – både de små og store børn - og følger interesseret udviklingen på børnekulturområdet.
  • Du formår at omsætte det til konkrete initiativer i samspil med børn og deres forældre
  • Du er udadvendt og kommunikerer i øjenhøjde med børnene

Du vi fast være tilknyttet Aabenraa Bibliotek og Bov Bibliotek med mulighed for afløsning i øvrige filialer.

Vikariatet er på fuld tid og er ledigt fra den 1.10.2017 – 31.12.2018
 

Fælles for begge stillinger
Vi forventer, at du er en aktiv medspiller i projekter og opnår gode resultater – også når du arbejder selvstændigt. Du kan prioritere i dine opgaver, arbejder effektivt  og leverer til tiden.

Du har en uddannelse som bibliotekar, cand.scient. bibl. eller anden relevant uddannelse kombineret med erfaring fra et folkebibliotek.

Er du nyuddannet opvejes din manglende erfaring af stærke personlige kompetencer.

Arbejdstiden placeres mellem kl. 8 - 18. Du kan som udgangspunkt påregne en dag om ugen til kl. 18, samt 1 lørdag om måneden og 4 søndage i perioden fra september til maj.

Om os:

  • Aabenraa Bibliotekerne er et mellemstort bibliotek med 35 ansatte. Rammerne er på plads med nyindrettede biblioteker.
  • Vi har ud over hovedbiblioteket 4 filialer, alle et-rums biblioteker med åbningstid 7-22 og med delvis selvbetjening. Medio august åbner vi endnu en filial i det nye Arena Aabenraa.
  • Vi har gang i mange projekter med parter i og udenfor kommunen
  • Læs mere om os på www.aabenraabib.dk

Aabenraa Kommune hjælper tilflyttere med at skabe netværk. Læs om tilbuddet på www.aabenraa.dk/tilflytter

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er efter gældende overenskomst samt principperne om lokal løndannelse.

Aabenraa Kommune indhenter offentlig straffeattest på den personer, vi ønsker at ansætte.

Flere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vicebibliotekschef Bente F. Mortensen på telefon 73 76 80 54 eller leder af digital formidling Bente Skøtt Christiansen på telefon 73 76 80 55.

Ansøgning
Ansøgningsfrist den 27. august 2017. Send din ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse via linket nedenfor.

Vi forventer at afholde samtaler den 30. og 31. august 2017.

Søg stillingen her.

Aabenraa Bibliotekernes logo