Hvordan ville slutningen af Anden Verdenskrig se ud, hvis de allierede ikke indtog strandene i Normandiet i 1944. Det spørgsmål behandles i podcasten "Hvad nu hvis...?".

Anbefaling: Hvad nu hvis? 

25.08.20
Kontrafaktisk historie arbejder med den faktiske historiefortælling, men ændrer en lille del og undersøger, hvad der kunne være sket, hvis fx D-dag i 1944 var mislykket. Lyt til P1s podcastserie “Hvad nu hvis…?” 

KONTRAFAKTISK HISTORIE

  • Kontrafaktisk historie er en subdisciplin i historie, hvor man forestiller sig, hvad der ville være sket, hvis en bestemt situation var faldet anderledes ud
  • Det kan fx være spørgsmålet; hvad var der sket, hvis Hitler var blevet myrdet ved attentatforsøget i 1944
  • Kontrafaktisk historie kan skærpe fokus på sammenhænge og være en anderledes og motiverende tilgang til historie

Kilde: emu.dk 

Adam Holm er historiker og journalist. Henover sommeren har han præsenteret en mini-podcast på fem episoder, hvor han, sammen en række gæster, stiller det åbentlyse historiespørgsmål; hvad nu hvis…? 

For hvad var der sket, hvis en helt central tirsdag, tirsdag d. 6. juni 1944, under Anden Verdenskrig var mislykket, og de Allieredes landgangen på D-dag var løbet ud i sandet i nordfranske Normandiet? 

Ville Første Verdenskrig overhovedet være skyllet ind over det europæiske kontinent fra 1914 til 1918, hvis hvis anarkisten Gavrilo Princip havde sigtet en anelse forkert, og Østrig-Ungarns kronprins Frans Ferdinand havde overlevet attentatet i Sarajevo i juni 1914?

På YouTube kan du se videoen "Archive Video Of The D-Day Normandy Landings", som viser, hvordan de allieredes soldater gik i land i Frankrig i 1944.

Kontrafaktisk historie er bestemt ikke bare fiktion bygget på fakta. Kontrafaktisk historie er en metode til at forstå historiske begivenheder i et breder kontekst.

Man kan selv prøve; ville Anden Verdenskrig være startet, hvis Adolf Hitler var blevet optaget på kunstakademiet i østrigske Wien? Det er svært at svare på. Måske ville en anden krigerisk statsleder have startet krigen, men den debat kræver historisk viden om samtiden.

De kontrafaktiske historier de sætter den historien i et nyt perspektiv. Det er let at tænke på tiden - og især fortiden - som fastnaglet fakta. Det kan dog gøre det svært at lære af historien; den illusion river de kontrafaktiske historier os fri af. 

Valg og tilfældigheder kunne have ændret historiens gang og sendt verden ad en anden vej. Og hvad ville der så være sket? 

Adam Holm og P1’s podcastserie “Hvad nu hvis…?” er en fremragende introduktion til kontrafaktisk historie.

Det er stærkt underholdende at gå i dybden med fem af historiens største begivenheder de seneste 100 år. Og så er de fem episoder, ikke at forglemme, også lærerige.

Du finder podcasten "Hvad nu hvis…?” her eller i din favoritpodcast-app på din telefon eller tablet. 

KONTRAFAKTISK LÆRINGSFORLØB

Hvad nu, hvis Danmark havde handlet anderledes under Napoleonskrigene?

På HistorieLab, Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, kan du selv gå på opdagelse i den kontrafaktiske historie. Her handler spørgsmålet om Danmark og Napoleonskrigene. 

Øvelsen kan bruges i historieundervisning på 7. - 9. klasse-niveau. Du funder forløbet her.

Materialer