Dengang Bronze og Jern var det sidste nye!

11.04.17
Endnu et afsnit i DR's serie 'Historien om Danmark' er ude. Denne gang er fokus på metallernes tid: Bronze- og Jernalderen.

Bronzealderen var en periode i Danmarkshistorien, hvor danskerne havde kontakt langt ud over landets grænser. Rav blev byttet med handelsmænd i hele Europa og især var Bronze et eftertragtet materiale at få med hjem. Vi kan i dag finde mange af disse Bronzeskatte fordi Bronzealdermenneskerne ofrede til deres guder med kostbarhederne. Jernalderen overtager bronzealderens storhedstid og Danmark lukke sig i Jernalderen mere om sine egne grænser. Danskerne flytter sammen i små landsbyer og ofrene til guderne bliver større - man begynder at ofre mennesker.  

Du kan blive meget klogere på Bronze- og Jernalderen. Det er bare med at gå i gang. Her har vi samlet nogle af de steder, som er oplagte at besøge. 

dr.dk/historie/danmarkshistorien ligger flere spændende (og sjove!) ting og der kommer løbende flere til.  Du kan for eksempel se om du kan klare bronzealderquizzen eller klikke på den interaktive grafik og blive klogere på både Bronzealder og Jernalder.  Du kan også se hvordan Grauballemanden håndterer en smartphone og får tips af nogle af de andre mosefund fra Jernalderen. Klik ind på DR's temaside og lad dig inspirere. 

Du kan også klikke dig ind på Aabenraa bibliotekernes temaside om Bronze- og Jernalderen. Her kan du læse mere om perioden og se relevante bøger om emnet, som du kan reserve. 

Ligesom ved Stenalderen i sidste uge kan du også blive klogere på Bronzealderen på Nationalmuseets hjemmeside natmus.dk

God fornøjelse med Bronzealderen og Jernalderen. På søndag kl 20 vises næste episode af 'Historien om Danmark' og her er det Vikingetiden, som skal undersøges nærmere.