En skøn aften med Lyrik

13.09.18
Publikum var med hele vejen fra Olga Ravn og Paul Celan til Pia Juul og Benny Andersen onsdag aften, da der var lyrikoplæsning og lyriksnak på Aabenraa Bibliotek.

Stemningen var i top, og sammenspillet mellem Tore Leifer, radiovært fra Kulturen på P1, og literaturformidler Katja Norup var godt. Det kommenterede flere af de deltagende til onsdagens Lyrikaften. 

Tore og Katja havde begge udvalgt digte som Tore læste op, og som de sammen snakkede om undervejs i en uformel, passioneret tone. Der var et bredt udvalg af digte og i pausen fik deltagerne lov til at ønske digte, som Tore så læste op i anden halvdel af aftenen. 

Lyrikaftenen var en del af Aabenraa Bibliotekernes deltagelse i Danmarks Biblioteksuge med temaet ORD. Tore Leifer er udover radiovært bl.a. oversætter, forfatter af fagbøger, fagartikler og en børnebog, og så er han lyriklæser. Desuden har han været tilrettelægger af Kunstquizzen i mange år. Tores store kulturelle viden og forståelse var tydelig og tilførte aftenen meget kvalitet.  

Her under kan du finde nogle af de digtsamlinger, der blev læst højt af. 

 

Tags
Materialer