Lort på lort. Fra lørdag d. 10. til søndag d. 18. oktober (uge 42) kan du på Aabenraa Bibliotek stemme på dit yndlings-bæord, når biblioteket sammen med NygadeHuset holder lorteferie. 

Ha’ en rigtig lorteferie 

29.09.20
Efterårsferien er en lorteferie. I hvert fald på biblioteket og i Nygadehuset. Begge steder byder i uge 42 på lorteoplevelser; lave fx lortecollager eller tag til møgkreative workshops.

Lort, lort, lort. 

Aabenraa Bibliotek og NygadeHuset omfavner lorten i efterårsferien. 

På biblioteket kan du - blandt meget andet lort - stemme på dit yndlings-bæord, tage til lorteudstilling, gå på lorteskattejagt, høre en lortekoncert, lave lortecollager og tage til lorteworkshops. Læs mere om aktiviteterne i efterårsferien på biblioteket her

I NygadeHuset er temaet også “LorteFerie”.  

Mandag kan du tager hele familien med i NygadeHuset, hvor Rytmevæsenet giver koncert. Fra 10 til 14 er der desuden en møgkreativ figurworkshop. 

Tirsdag kan du se teaterstykket “Konen i Muddergrøften”, mens onsdag byder på lorteoplæsning, kreative lorteworkshops, æblemosteri på terrassen og glasworkshop, hvor du betaler pr. lortekunstværk. 

Det bliver skidesjovt. 

Der er fri entré til lorteferie på biblioteket. I NygadeHuset er entréen 30 kr. Tilmelding nødvendig.