Hjælp os: Slet reserveringer, du ikke skal bruge

08.01.21
Selv om bibliotekerne er lukkede, finder vi stadig reserverede bøger frem. I app´en “Biblioteket” og på aabenraabib.dk kan du nemt og hurtigt fjerne reserveringer på materialer, du ikke længere skal bruge.

SÅDAN SLETTER DU RESERVERINGER

På aabenraabib.dk

Log ind med dit cpr/brugernavn og pinkode i menuen i øverste højre hjørne på siden. Vælge derefter "Min konto" i menuen. Tryk på ”Reserveringer i kø" eller “Reserveringer klar til afhentning…”.

Sæt flueben ud for de reserveringer, du gerne vil slette. Tryk slet og bekræfte med et “ja". Du kan også vælge at slette alle reserveringer, hvis du ønsker det.
 
I app´en “Biblioteket”

Download app’en fra Apples App Store eller Google Play og log ind med cpr/brugernavn og pinkode.

I bunden af skærmen er der en menu. Vælg “Min side” og derefter “Reserveringer”. Her kan du hurtigt og nemt se dine reserveringer og slette eventuelle materialer, du alligvel ikke skal bruge. 

Læs mere om app´en “Biblioteket” her

Reserveringshylderne på dit lokale bibliotek bugner. 

Er der materialer, du ikke længere er interesseret i, kan du nemt og hurtigt slette reserveringerne. På den måde får vi ryddet op på reserveringshylderne. 

Log ind og se din status for reserveringer her på hjemmesiden eller i app´en “Biblioteket”. Tjek om du stadig er interesseret i de ting, du har stående til afhentning, plus de materialer, du har reserveret. 

Som en herlig sidegevinst får andre mulighed for at låne materialerne her under corona-nedlukningen, hvor der måske er lidt ekstra tid til fordybelse i en god bog, film, et spil eller en cd. 

Bibliotekerne er desværre lukkede for besøg, men du kan afhente dine reserverede materialer i vores begrænsede åbningstider. 

Det er vitaminer til hjernen - bare som take away. Læs mere her. 

Tak for hjælpen. Vi glæder os meget til at se jer igen.