
Konkurrence: Skriv en novelle
“Kan du tillade dig at fare vild, når alle de andre mener, at du bør følge en bestemt retning?”
Det er et af spørgsmålene, der arbejdes med i novellesamling ”Før vi forsvinder” fra 2019. Novellerne er skrevet af unge og er blevet til på baggrund af en novellekonkurrence.
Du kan læse en anmeldelse af ”Før vi forsvinder” lige her
Nu kan du også lære, hvordan man leger med ord i en novelle. Første skridt er at skrive din helt egen novelle og indsende den i konkurrencen “DM i novelleskrivning - for unge 2021”. Du kan vinde et skrivekursus, hvor du bliver undervist af professionelle forfattere.
Juryen, bestående af udgivne forfattere, udvælger på baggrund af de indsendte noveller 20 deltagere fra hele landet.
Hvis din novelle bliver udtaget, får du tilbudt en plads på skrivekurset lørdag den 20. og søndag den 21. november på Vallekilde Højskole på Sjælland.
KONKURRENCEN
- Du skal selv have skrevet novellen, der er mellem 2.000 og 8.000 anslag inklusive mellemrum, én novelle pr. deltager
- Du er mellem 16 og 19 år eller gå i 10. klasse eller være indskrevet på en ungdomsuddannelse og er højest 21 år
- Du er klar til at komme til Vallekilde Højskole i weekenden den 20.-21. november 2021 Hvis omstændighederne nødvendiggør det, vil skrivekurset i stedet blive afviklet online
- Klik dig ind på efond.dk/dff. Her følger du anvisningerne og kopierer din novelle ind i det elektroniske skema
Fristen for deltagelse er onsdag den 1. september 2021 kl. 12. Læs mere om DM i novelleskrivning her.