Lån 'Harry Potter og de vises sten' i hele april!

14.04.20
Trænger du til at genlæse Harry Potter-bøgerne eller har du længe gerne villet læse dem sammen med dine børn? Så er der godt nyt for hele familien.

Nu kan J. K. Rowlings magiske univers underholde jer, mens I holder social distance til den virkelige verden. Man kan nemlig læse eller lytte til den første Harry Potter-bog - helt uden ventetid indtil d. 30. april!

Harry Potter og de vises sten kan lige nu lånes på eReolen Global på dansk, engelsk og mange andre sprog. Den danske lydbog er indtalt af Jesper Christensen, og den engelske er indtalt af Stephen Fry, og du er derfor garanteret fantastisk gode og levende lytteoplevelser, uanset hvilken du vælger.

Find dem på appen Libby eller eReolen Globals hjemmeside her: https://bit.ly/3bVOoYf

Hvis du vil gøre denne forårstid endnu mere magisk, kan du også dykke ned i den officielle "Harry Potter at home-hub" fra Wizarding World og finde alt fra opskriften på dit eget hjemmestrikkede Weasley-tørklæde til ordlege og -spil,  tegnevideoer og meget mere.

Rigtig god fornøjelse!

 

Redigeret udgave af tekst oprindeligt skrevet af Dagmar, eReolen.

Materialer