Selma (og mor Iben) er blandt vinderne i årets læsedyst. Derudover har Anika også sikret sig en af de tre præmier, der var på højkant. 

Læsedysten: Og vinderne er…

09.03.21
Februar stod, traditionen tro, i læseglædens tegn. Læsedysten er en tilbagevendende konkurrence, hvor familier dyster mod hinanden.

Læs med ørerne. Byg en hule og læs i den. Læs højt for dit kæle- eller tøjdyr.

Læsedysten 2021 bød på 29 udfordringer, der hver især gav forskellige point - fra 1 til 20 point. I alt 100. Og de bedste læsefamilier konkurrerede om tre fine præmier; biograftur for familien, familiesøndag på NygadeHuset for familien og en bogpakke fra biblioteket.

Citater fra Læsedysten 2021

Det har været en god måned med masser af læsning - især for vores datter på ni år, som har stået for at få de fleste point i hus

God ide til at holde ungerne lidt i gang, specielt i disse tider

Selma har nydt læsedysten

Tak for nogle sjove udfordringer

Under hashtagget #læsedystaabenraa på instagram kan du se nogle herlige billeder, som deltagerne har lagt op.

Læsedysten gentages i februar 2022. Hold øje med Aabenraa Biblioteker og Kulturhuses hjemmeside og sociale medier. 

De heldige vindere er blevet kontaktet og kan afhente præmierne på Aabenraa Bibliotek i åbningstiden.