På ruten kommer du rundt i Aabenraa, hvor der er ni Lille Virgil-poster med opgaver. Skattejagten begynder ved biblioteket og slutter i Genforeningsparken.

Tag på Lille Virgil-skattejagt i sommerferien

14.07.21
Kender du drengen, der bor i et hønsehus sammen med en etbenet hane? Nu kan du tage på jagt efter ham i Aabenraa. Der er ni poster i alt, og ruten begynder lige udenfor Aabenraa Bibliotek.

SÅDAN GØR DU

  • Download app’en Woop, der er udviklet af Det Danske Spejderkorps
  • Opret et gæste-login og find løbet ”På sporet af lille Virgil”
  • Det en god idé, at mobilen er fuldt opladet inden
  • Posten bliver aktiveret, når man kommer ind for et bestemt antal meter af det gps-koordinat, hvor posten er placeret
  • På Aabenraa Bibliotek kan I hente et Lille Virgil-kit med en kodebryder, papir og en lille pakke farver til jagten. Løbet kan dog også gennemføres uden kit
  • Ruten er ikke forfærdelig lang, men påregn en lille times hygge med Lille Virgil. Terrænet kan være en udfordring for gangbesværede og kørestilsbrugere. 

App’en Woop kan gratis downloades til iPhone her. App'en er lige nu ikke tilgængelig til Android-telefoner. Der arbejdes, fra udviklernes side, på en løsning.

Du kommer blandt andet over Galgebakken, ned forbi Aabenraa Friskole, ad stien ved siden af Camma Larsen-Ledets Vej og forbi Sct. Jørgens Kirke, inden turen igen slutter ved biblioteket og i Genforeningsparken. 

På ruten skal du løse ni opgaver. Ved du fx, hvad en tohovedet drage spiser? 

Inde på Aabenraa Bibliotek kan du hente en lille pose bestående af en kodebryder, en tegneblok samt en lille pakke farver, som du skal bruge til løbet. Det er dog også muligt at gennemføre løbet uden.

Posterne viser sig en efter en, da du først får den næste post afsløret, når du har klaret den forudgående. Posterne viser sig på den måde, at du ser dem markeret med tal inde på et kort i app’en, og du kan selv vælge ruten til næste post.

Skattejagten er for børnefamilier, bedsteforældre og børnebørn og alle andre, der har lyst til at tilbringe en hyggelig time sammen med sjovt indhold og bevægelse rundt i Aabenraa.

Før eller efter skattejagten kan du hele sommeren på Aabenraa Bibliotek lege i den store, fantasifulde Lille Virgil-udstilling eller lave din helt egen Lille Virgil-drage. 

Rigtig god fornøjelse

/Børnefamilie-teamet hos Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse

Materialer