RG (f. 1947) har et omfattende skønlitterært forfatterskab bag sig, såvel prosa som lyrik flyder da også i en lind strøm fra hans pen, sidste år udkom således Digte 1999. Nærværende titel refererer ikke til et terapeutisk primalskrig, men mindre kan jo også gøre det. Her eksponeres det i en samling hvor en såvel bredt retorisk anlagt som panorerende forf. kredser om, diskuterer og ofte dissekerer digerjeg'ets midtvejskrise. Ikke med præg endsige tilløb overhovedet til sproglig stringens, klarhed eller fasthed, men heller ikke uden en undertone af desperation, mismod og noget der kunne tolkes som en form for en tøjlet fanden-i-voldskhed. Måske en slags "midtvejskrise-lyrik" der på forskellig vis tematiserer eller ekstemporerer over det svære eller rettere umulige parforhold med dets tihørende hudløshed og blottede nervebaner. Når hertil så føjes mere end blot et strejf af tristesse og melankoli som altings forgængelighed og livets ubønhørlige kurs tillige determinerer, sidder man efter endt læsning tilbage med en samling der mere er i mol end dur, men også med en fornemmelse af en tematisk noget uforløst og undervejs noget ujævn tekst. Bibliotekerne er i øvrigt bekendt med forfatterskabets anv.muligheder, hvor nye alen ikke synes at blive føjet til denne gang

"Mens han stod der
og skreg i regnen,
var han som født på ny...