Lektørudtalelse

Forfatter: Michael Olsen

Kort om bogen

Suverænt spændende fransk krimi, der absolut ikke er for sarte sjæle, da de meget blodige mord i den grad bliver udpenslet. Men kan man klare mosten, så er der altså nogle gode og uhyggelige timer i vente sammen med vicekommissær Camille Verhoeven

Beskrivelse

Den franske vicekommissær Camille Verhoeven og hans kone, Irène, er på nippet til at blive forældre. Men da et ekstremt brutalt dobbeltdrab bliver begået, er det så som så med hvor meget tid Camille og Iréne får til at nyde den sidste del af Irènes graviditet sammen. Camille må bruge hele sin formåen og næsten al sin tid på at opklare mordet, der viser sig at være baseret på et mord fra en krimi. Men dobbeltdrabet viser sig hurtigt kun at være et enkelt af flere litterært baserede mord. "Irène" er første bind i trilogien om Camille Verhoeven. Anden del Alex er allerede udkommet på dansk

Vurdering

Efterhånden som man nærmer sig slutningen, bliver historien mere og mere spændende, og til sidst er det svært at rumme ret meget mere. "Irène" er virkeligt godt fundet på og skrevet og indeholder nogle af de mest barske og udpenslede beskrivelser af mord, jeg har læst

Andre bøger om samme emne

Med en seriemorder, der er som taget fra David Finchers film Seven og mordbeskrivelser i stil med dem, der er i American psycho, som krimien også selv henviser til, så er niveauet for uhygge og ubehag, men også spænding, lagt

Materialevurdering oprindeligt udarbejdet til udgave fra 2014