Hjernegymnastik, Brætspil og Hygge, 60+

Vær med til nogle hyggelige timer, hvor hjernen og kroppen får sjove og nye udfordringer. Kender du Tæppecurling eller Bowls? Har du prøvet at spille brætspillene Splendor, the Crew, Azul eller Ticket to Ride? Er du 60+? Sammen med andre nybegyndere afprøver du bibliotekets mange nye sjove brætspil, digitale spil og bevægelsesspil. Hver gang kombinerer vi hygge, hjernegymnastik, gode grin og let bevægelse.

Sådan lyder invitationen til Aabenraa Biblioteker & Kulturhuses Hold Hjernen Frisk-tilbud, som er en del af DGI-projektet Hold Hjernen Frisk.

Alle kan være med. Gruppen bliver rystet sammen gennem icebreakers og holdspil på kryds og tværs. Forløbet strækker sig over otte onsdage fra 27. april til 15. juni mellem  9.30 og 12.00.

Tilbuddet bliver forhåbentlig videreført som en Åben Brætspilscafé fra september 2022, hvor alle interesserede kan være med.

Læs mere om projektet på dgi.dk/holdhjernenfrisk