Sammen om Verdensmål

Med et folkebibliotek i hver kommune har vi mange gode mødesteder, der kan danne ramme for, at vi i fællesskab bidrager til FN ´s verdensmål. Og bibliotekerne vil gerne være med til at facilitere, at folk mødes, sætter initiativer i værk og oplever, at de kan bidrage og gøre en forskel.

Det hele behøver ikke foregå på biblioteket, men vi starter med at mødes her for at se, hvad det kan udvikle sig til.

Verdensmålene opfordrer os til at samarbejde på tværs af nationer, men også lokalt med foreninger, klubber, frivilligcentre, virksomheder og institutioner.

Derfor handler Sammen om Verdensmål om at styrke og udvikle lokale fællesskaber med de mange verdensmål for øje. Da der allerede er flere gode tiltag, som inddrager børn og unge, håber vi at møde en masse seniorer med mod på at deltage i fællesskaber, der gør en forskel.

Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse deltager sammen med 24 andre folkebiblioteker i projekt Sammen om verdensmål.

Læs mere om projektet her