Film og musik

Så syng da, Danmark

Tid
19:00 - 21:30
Pris
Standard: 120 DKK
Studerende*: 75 DKK
Sted
Aabenraa Bibliotek
Haderslevvej 3 6200 Aabenraa
Den nye højskolesangbog i sang og fortælling

Musiker og komponist Mads Granum og forfatter Erik Lindsø rejser landet rundt med en fortællende og morsom sangforestilling, hvor de præsenterer Højskolesangbogen.

Højskolesangbogen er en hjørnesten i dansk kultur. Den er en vedvarende bestseller, der med 40.000 solgte eksemplarer om året er Danmarks mest solgte bog.

I sangforestillingen præsenteres sange fra Grundtvig og Ingemann til Kim Larsen og Anne Linnet. Undervejs er der selvfølgelig en række fællessange, hvor der synges, så taget letter. 

I pausen vil der blive serveret kaffe og brødtort.

OBS: Grundet forplejning er der tilmelding senest torsdag den 26/2 kl.14. 

*Billetten "Studerende" inkluderer: studerende, elever, lærlinge og unge under 30 på overførselsindkomst.