Foredrag og debat

Verdens Bedste Nyheder

Tid
12:30 - 14:00
Pris
Standard: 90 DKK
Studerende: 45 DKK
Sted
Aabenraa Bibliotek
Haderslevvej 3,
6200 Aabenraa
Kom til temalørdag med fokus på, hvordan vi skaber og bevarer håbet for den bæredygtige omstilling.

Hvordan formidler man gode nyheder om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer i en tid, hvor krig, fattigdom og klimakatastrofer fylder mediebilledet?

Det vil direktør og chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, fortælle om, når han besøger os.

Med afsæt i udvalgte eksempler fortæller Thomas om, hvordan vi skaber og fastholder håbet for den grønne omstilling.

Verdens Bedste Nyheder er et uafhængigt medie. De laver konstruktiv journalistik og kampagner om fremskridt og løsninger på verdens udfordringer.

Workshop for børn
Inden oplægget åbner vi en kreativ workshop for børn, hvor vi laver SPILlopper ud af genbrugsmaterialer.

Obs. Man behøver ikke deltage i begge arrangementer, og man skal tilmelde sig dem separat. Find og tilmeld dig workshoppen for børn her.

 

 *Billetten "Studerende" inkluderer: studerende, elever, lærlinge og unge under 30 på overførselsindkomst.