Foredrag og debat

Hjernetræthed og energiforvaltning

Tid
09:30 - 11:30
Pris
Standard: 0 DKK
Sted
Aabenraa Bibliotek
Haderslevvej 3 6200 Aabenraa
Bliv klogere på hjernetræthed og lær, hvordan du kan støtte mennesker, der lever med det.

Hjernetræthed er en anderledes og overvældende form for træthed. Det rammer ofte mennesker med hjerneskader, hjernerystelse, stress, PTSD eller lignende udfordringer. Det er en træthed, der kan gøre hverdagen vanskelig, men med den rette forståelse og strategier er det muligt at lette byrden.

Oplægget er målrettet borgere, der selv oplever hjernetræthed, pårørende og fagpersonale, der arbejder med hjernetrætte borgere.

Oplægget kommer ind på: 

  • Hvad hjernetræthed er, og hvad vi ved om årsagerne.
  • Hvilke hverdagssituationer belaster hjernen mest?
  • Hvordan man kan bruge strategier til at reducere træthed og skabe bedre trivsel.

Oplægget afholdes af Ulla Thrane Dybro, som er hjerneskadekoordinator og specialkonsulent på Hjernecenter Syd gennem 10 år. Hun har mere end 20 års erfaring i rehabilitering af borgere med neurologiske lidelser, herunder specialiseret i genoptræning af borgere med erhvervede hjerneskader.