Litteratur

Glem krimien. Her er de mest medrivende fagbøger fra 2025

Vi har kastet et blik på faghylderne og lavet en liste over de mest spændende og læseværdige faglitterære titler fra 2025.

Af biblioteket

Juleferien nærmer sig, og det er tid til at beslutte, hvilke bøger der skal ligge under juletræet til familien og – ikke mindst – på sofabordet til dig selv.

Mange kigger i den forbindelse efter krimier eller de seneste skønlitterære bestsellere, men hvad nu hvis en bog både kan give dig en god og medrivende læseoplevelse og samtidig lære dig noget nyt om verden? Faglitteratur i dag er ofte lige så fængende og spændende som en god krimi. Hvis man viser et åbent sind, kan en god fagbog opsluge dig i et emne, du ikke anede, at du interesserede dig for.

Du kan jo lade det komme an på en prøve. Her er et udvalg af årets faglitteratur, der ikke bare omhandler interessante emner, men også er godt fortalt. Her er grafer, figurer og indforstået fagjargon udskiftet til fordel for tilgængelighed og fortælleglæde.

God læselyst!