Redaktion & bidragsydere
Delingstjenesten varetages af Bibliotekernes Nationale Redaktion, som udvikler og udgiver kvalitetssikret indhold sammen med bidragsydere fra landets biblioteker. Læs mere om arbejdet her.
Bibliotekernes Nationale Redaktion udvikler og udgiver kvalitetssikret indhold på både nationale og lokale bibliotekskanaler for at skabe sammenhæng mellem de nationale og lokale platforme. Redaktionen består af fire faste redaktører fra Det Digitale Folkebibliotek og 22 bidragsydere fra forskellige folkebiblioteker.
Det Digitale Folkebibliotek etablerede i 2024 Bibliotekernes Nationale Redaktion bestående af medarbejdere fra eReolen, Go og det tidligere Litteratursiden. Redaktionen udvikler sammen med lokale bidragsydere fra bibliotekerne relevant indhold til bibliotekernes hjemmesider, biblioteket-appen, eReolen & GO. Alt indhold, der udgives af Bibliotekernes Nationale Redaktion, er kvalitetssikret.
22 bibliotekskommuner i redaktionen
På voksenredaktionen arbejder vi med 22 bidragsydere, som repræsenterer hele landet og bringer en bred vifte af erfaringer og faglige kompetencer med sig.
Børneredaktionen har bidragsydere fra ni biblioteker rundt om i landet. De har alle erfaring med børneinddragelse, læsefællesskaber, stærke samarbejder med skoler og flere af dem også videokompetencer.
Vi ser redaktionen som en dynamisk enhed med mulighed for løbende at optage flere bidragsydere. Samtidig er vi meget glade for at kunne skyde arbejdet i gang med det stærke hold, der har ansøgt.

Følg med i redaktionens arbejde
Er du interesseret i at høre seneste nyt fra redaktionen, kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev:
Skriv dig op til Bibliotekernes Nationale Redaktions nyhedsbrev