Lektørudtalelse

Forfatter: Christian Hundebøl Høj

Kort om bogen

I byen Nøjrup forsøger kronofysikeren Sverre Jun at udvikle en app, et "fremtidsspejl", som kan vise ham ethvert menneskes fremtid, mens forfatteren Mithya arbejder på verdens første åbne, selvgenerende tekst. En dybt original roman for eftertænksomme, men også tålmodige læsere

Beskrivelse

Sverre Jun er forelsket i to kvinder, som han ikke kan vælge mellem. Så han vil udvikle en algoritme, tilsvarende en vejrprognose, der kan vise ham, hvordan kvinderne vil udvikle sig i fremtiden. Han indlogerer sig i en gammel medicinalvirksomheds lokaler i Nøjrup for at arbejde på projektet, og støder på en lang række personer fra Svend Åge Madsens andre historier, fx Mithya, der i bogens univers er forfatter til "Den usynlige myre"

Vurdering

En vanvittig og vidtforgrenet, men også kreativ og tankevækkende fortælling: Madsen forener endnu engang med stor succes en naturvidenskabelig undren, en stærk psykologisk indsigt og en skarp, sort humor i en kompleks samfundsskildring; hvem kender i det 21. århundredes slaraffenland af muligheder ikke til besværet med at vælge det helt rigtige, når alt er muligt?

Andre bøger om samme emne

Madsens forfatterskab er et af de mest originale i dansk litteratur, der er svært at sammenligne med andet. I "Fremtidsspejl" henvises der til over 20 af hans egne værker, men særligt til Enden på tragedie, Engleskyts, Pigen i cementblanderen og Den usynlige myre