Hverdagsrådgivning

Gratis hverdagsrådgivning for flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund, støtte til det praktiske, som kan være en udfordring i hverdagen. 

Åbent hver tirsdag 16.30-18.00, undtaget i skolernes ferier og på helligdage, på Aabenraa Bibliotek i ”Oasen” fra tirsdag den 3. januar 2023.

I hverdagsrådgivningen kan man blandt andet få hjælp til:

  • at forstå hvad der står i brevet fra kommunen
  • hvordan man logger ind med NemID og MitID
  • bestilling af rejsekort
  • forståelse af beskeder fra boligselskabet, børnenens skole o.lign.
  • oprette en e-mailkonto
  • udfylde ansøgningsskemaer
  • installere apps på telefonen
  • søge boligstøtte og anden støtte

og meget mere. 

Den frivillige hjælper med at forstå budskaber, søge svar på spørgsmål, og samtidig støtte med at få det bedste ud af de handlemuligheder, der er til stede i en given situation.

Hverdagsrådgivningen er drevet af frivillige fra Dansk Flygtningehjælp, som kan hjælpe med at læse og forklare breve fra det offentlige, jobansøgninger, ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse m.m.

Læs mere om Dansk Flygtningehjælps hverdagsrådgivning på deres hjemmeside (link åbner i nyt vindue)

Du kan kontakte Dansk Flygtningehjælps hverdagsrådgivning på aabenraa.hverdagsraadgivning@frivillig.drc.ngo