Selvbetjent bibliotek
Det selvbetjente bibliotek er en selvbetjeningsløsning uden personale, hvor du selv lukker dig ind i biblioteket med dit sundhedskort og din fire-cifrede pinkode. Er du ikke bruger på Aabenraa Bibliotekerne, kan du oprette dig selv som bruger, hvis du er fyldt 18 år og har NemID, via dette link aabenraabib.dk/registration.
Der er åbent for selvbetjening fra 07 til 22 alle ugens dage i filialerne i Aabenraa, Bov, Felsted, Rødekro og Tinglev.
Du kan møde personalet i den betjente åbningstid. Se den betjente åbningstid her.
Registrering og overvågning
Alle, der benytter biblioteket i den selvbetjente åbningstid, bliver registreret med oplysninger om navn og adresse. Der er videoovervågning af indgangen og på biblioteket. Videooptagelserne bliver behandlet efter gældende lov.
Sådan klarer du dig selv
Du kan benytte alle bibliotekets faciliteter, f.eks. låne og aflevere materialer, afhente bestilte materialer, læse aviser og tidsskrifter og benytte pc’erne og internet.
Kopi og print
Der kan tages kopier og printes. Print foretage via Princh og kan betales med kort eller MobilePay.
Link: Se priser og vejledning her.
Wi-Fi / Hotspot
Hvis du medbringer pc, iPad, smartphone el.a., har du mulighed for at bruge internettet via bibliotekets Wi-Fi, BORGER_GUEST_NET. Det er et åbent, ikke sikret, netværk uden kode og kan bruges i hele åbningstiden.
Gebyr
Hvis du har gebyrer, vil de automatisk blive overført til din konto hos Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse. De kan betales via app'en Biblioteket, "Min konto" på aabenraabib.dk eller på biblioteket i den betjente åbningstid.
Biblioteket er dit og mit
Aabenraa Biblioteker & Kulturhuse ønsker, at alle borgere skal have en god oplevelse, når de bruger biblioteket; både i den betjente og selvbetjente åbningstid. Derfor skal du tage hensyn til andre brugere og respektere god ro og orden. Husk at rydde op efter dig selv. Mad og drikke må ikke nydes ved computerne.
Biblioteksvagten.dk
Hvis du har spørgsmål til en bibliotekar i den selvbetjente åbningstid, kan du kontakte Biblioteksvagten.dk - enten via spørgeformular, chat, mail eller på telefon 7027 0717.
Aviser
Biblioteket tilstræber at lægge dagens aviser frem så tidligt som muligt. Ved aviserne hænger en nøgle til avis-postkassen, så du kan hente dagens avis, hvis du kommer tidligere.
Når biblioteket lukker
Husk at forlade biblioteket inden lukketid kl. 22, ellers udløses alarmen. Du vil blive advaret over højttaleren, før alarmen bliver sat til.