Litteratur

Sov bedre

Få styr på din søvn - uanset om det er dig eller børnene, der kæmper med at falde i ro. Her finder du bøger, der giver konkrete råd, viden og bedre nætter.

Af biblioteket

Billede af sovende kvinde
Få input til bedre søvn

Søvn er en af de vigtigste byggesten i både børns og voksnes liv. For børn påvirker søvnen alt fra vækst og motorisk udvikling til trivsel og indlæring. Mangler søvnen struktur eller kvalitet, kan det mærkes med det samme: børn bliver hurtigere frustrerede, har sværere ved at koncentrere sig og får sværere ved at finde ro i løbet af dagen.

For voksne spiller søvn en lige så central rolle. En god nats søvn styrker immunforsvaret, mindsker risikoen for stress og overbelastning og forbedrer både humør og mental skarphed. Alligevel kæmper mange med at sove – enten fordi tankerne fylder, kroppen ikke vil falde til ro, eller fordi livets tempo gør det svært at skabe sunde søvnvaner.

 

I de senere år er forskningen i søvn eksploderet, og vi ved i dag meget mere om, hvordan søvn påvirker vores sundhed, livskvalitet og endda levetid. Derfor bliver også flere og flere interesserede i at forstå deres egne søvnmønstre og i at finde konkrete redskaber, der faktisk virker.

 

Bøgerne nedenfor kan hjælpe dig godt på vej. De spænder fra videnskabelige forklaringer og praktiske strategier til konkrete guides til forældre der hjælper børn (og nogle gange også voksne!) med at falde i søvn.