Årets klassiker 2019: Inger Christensen

03.01.19
Hvordan gør man en sonetkrans til noget, der kan tænde både akademikeren og den almindelige læser? Læs Inger Christensens Sommerfugledalen, og så har du en ide. Den store systemdigter er valgt til årets klassiker 2019. Læs mere om forfatterskabet her.

Inger Christensen er en institution i dansk litteratur, der har inspireret mange forfattere og til stadighed gør. For det fortjener hun den klassikerstatus, som hun har, og den Nobelpris, som mange ønskede for hende, men som hun aldrig fik. Værkerne bliver endnu ved med at blive genudgivet, oversæt og brugt i alle mulige undervisningssammenhængen, men hvad er det, Inger Christensens litteratur kan? 

Mange har måske hørt betegnelsen 'systemdigter' brugt om forfatterinden og kender nok også digtsamlingerne Sommerfugledalen og Alfabet. Inger Christensen kunne lide at stille sig selv en slags benspænd, når hun skrev. Hun opstillede skarpe krav til formen på sine digte, som Sommerfugledalen, der er opbygget som en sonetkrans. En sonet består af 14 verselinjer med en jambisk rytme. Det vil sige, at der skiftes mellem en tryksvag og en trykstærk stavelse. De 14 vers er inddelt i to kvartetter med fire linjer og to terzetter med tre linjer. De klassiske sonetter er også kendetegnet ved faste rimskemaer. Kransen af sonetter opstår ved, at den sidste linje i hver sonet samtidig er begyndelseslinje i den næste sonet. Den sidste sonet – mestersonetten – består desuden af begyndelseslinjerne fra de foregående 14 sonetter.

Inger Christensen brugte den stramme form til at sætte kreativiteten fri og skabe nye uventede sammenhænge i sproget, som hun ellers ikke ville opdage. Udover at overholde formen, fornyede hun den lidt konservative sonetkrans, som bla. er kendt fra Shakespeare. Alt sammen i hendes helt egen tone, der tematiserer forholdet mellem død og skabelse. Samlingen bruger sommerfugle som omdrejningspunkt og billede. Dette fokus på naturen er endnu en af de genkommende træk i forfatterskabet. I Inger Christensens værker oplever vi, hvordan mennesket er forbundet til natur og omverden.

I en personlig og samfundsorienteret stil udforsker Inger Christensen, bla. gennem den stramme form, denne verdens genstande og fænomener. Hun zoomer ind på ligheder og forskelle for at undersøge denne verden. Vores opfattelse af verden er præget af sproget. Sprogets væsen, forholdet mellem sprog og verden, er et stort fokus i forfatterskabet. Inger Christensen er "sprognær og verdensåben", som Erik Skyum-Nielsen skriver i sin artikel om forfatterinden på Litteratursiden

Inger Christensen er meget berømt for sine digte, men skrev også prosa i form af noveller, essays, romaner, skuespil og børnebøger. I 2018 udkom Verden ønsker at se sig selv, som er en samling af manuskripter og tidligere ukendte teksstykker Du kan låne nogle af hendes værker gennem os eller læse dem som e-bøger ved hjælp af eReolen. 

Materialer