Emma Bess: Mødre, døtre, søstre

Familieforholdene i novellesamlingen Mødre, døtre, søstre er præget af skrøbelighed og smerte, men også intimitet og stor kærlighed. Det er en kærlighed, der indgyder personerne en stærk længsel efter at komme helt tæt på de mennesker, de elsker. Men denne nærhed gør også karaktererne sårbare overfor smerte, og nogle steder er længslen efter at komme tæt på så stærk, at det kun kan vende sig til afstandtagen.

Vi møder personerne på et tidspunkt, hvor de er ved at blive til noget nyt. Et sted i deres liv med forandringer. Som i ”Sol og sol” hvor en mor og datters intense tosomhed er ved at blive forstyrret af en ny mand i morens liv og datterens trang til frigørelse. Eller ”Akvaplaning” hvor en datter lige er flyttet væk fra sin psykisk manipulerende mor og elskede, skrøbelig lillebror. Forandringerne er ikke linære, men bølger ligesom stille frem igennem novellerne.

”’Nej’ Min stemme er blevet spag. ’Mor, jeg har smidt den bodywash i skraldespanden, det var dumt af mig at købe den. Det er en dum risiko at løbe.’ Jeg ved den lille pige kommer frem i mit ansigt nu, min stemme trækker hende ind i sig, min munds linjer former sig efter hendes mund og hendes tunge, det den vil forme og sige: Du har gjort mig fortræd. Du har givet mig alt, men du har gjort mig ondt.”

Emma Bess skriver sig ind i tidens litterære trend om svære og sårbare familieforhold. Det gør hun med otte meget sanselige og kropslige noveller. Relationerne og den måde, de påvirker vores eget blik på os selv, er i fokus. Sproget rummer fine detaljer og overraskende poetiske billeder. Forfatteren har vundet Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for novellesamlingen.