Hysteriet - den kvindelige galskab

01.05.18
Galskab er et komplekst og genkommende emne i litteraturhistorien. Vi ser på den litterære galskab fra forskellige vinkler. I denne omgang en særlig afart, som er blevet tildelt kvinderne, nemlig hysteri.

Når man taler hysteriske kvinder i litteraturhistorien, er Gustave Flauberts Madame Bovary næsten ikonisk. Den realistiske roman fra 1857 skildrer Madame Bovarys forsøg på at håndtere spændingerne mellem sit kedelige ægteskab i provinsborgerskabet og sine romantiske længsler, der fører til utroskab. Madame Bovarys hysteri kommer til udtryk i uforudsigelige og sommetider aggressive udbrud eller feberagtige talestrømme.

Madame Bovary er ikke et isoleret eksempel. Et andet kendt eksempel er Anna Karenina, som Leo Tolstoj selv betragtede som en hysteriker drevet af begær og behov. Op igennem litteraturhistorien møder man mange kvinder, hvis galskab er hysteriet. I det victorianske samfund, i forstadens ensformige trummerum og alle mulige andre steder. I 1800-tallet anså man kvinder for at være særligt sårbare overfor psykisk sygdom, fordi deres reproduktive systemer forstyrrede deres seksuelle, følelsesmæssige og rationelle kontrol. Det er den gamle sang om forskellen på de to køn: kvinden står for irrationalitet, natur og krop, manden for fornuft, kultur og sjæl.

En egentligt beskrivelse af hysteri er svær, men betegnelsen er blevet brugt til at dække over en række symptomer for kvinder med sarte nervesystemer. Symptomer som nervøsitet, rastløshed, voldsomme aggressive udbrud, søvnløshed, irritation, nedtrykthed og muskelkramper.  En række karakteristika, der står i modsætning til det patriarkalske ideal om passive og medgørlige kvinder.
Forfattere har brugt hysteriet til at fremstille kvinder, der er fanget i en bestemt livsførelse, som de ikke kan ånde i. I den sammenhæng kan det aggressive, der ligger i hysteriet, opfattes som en form for modstand mod strenge idealer og det fangenskab det medfører. Denne modstand eller flugt er det, der driver såvel Madame Bovary som Valérie Vabres utroskab i Èmile Zolas Pot-Bouille.  Samtidigt er den dominerende fremstilling af hysteri som en særligt kvindelig form for galskab også en måde at fastholde kvinder i en bestemt forståelse af deres køn i modsætning til manden.

Materialer