Kroppen i litteraturen

07.03.18
Hud, hår, sekret og blod. Læs litteratur hvor kroppen er i fokus sanseligt og tematisk.

Omkring 2012 kom kroppen i fokus på en ny og anderledes måde i litteraturen. Den kropslighed har sat sig i litteraturen og er stadig en del af nye værker.
Teksterne er ofte kropslige på en næsten fysisk måde, som i Olga Ravns digtsamling Jeg æder mig selv som lyng, hvor den irriterende fornemmelse af at have menstruation sætter sig i læseren via et sprog uden tegnsætning og en sanselig oplevelse af kroppen. Det er sanselig litteratur med kropsfiksering. Det er ikke kun den pæne eller seksuelle krop, men også den besværlige, der kan være omdrejningspunkt for psykiske problematikker. 

Det er tæt på med hår, hud, sekreter og blod. Simpelthen bare den krop, som alle mennesker deler, men som kan indeholde et hav af forskellige oplevelser. 

Litteraturen på listen har det til fælles, at kroppen er en tydelig del af historien eller måden, værket er skrevet på. Kroppen er fysisk og psykisk ramme for karakternes liv, identitet og måde at opleve verden på. I Stalins Køer af Sofi Oksanen fx er hovedpersonens spiseforstyrelse knyttet til hendes forsøg på at bearbejde sine og  morens fortidige traumer. Find din næste kropslige læseoplevelse på listen nedenunder. 

Materialer