Historiske partiprogrammer

20.10.22
1. november skal vi til valg. Det har vi været mange gange før. Tag med tilbage i tiden i de gamle partiprogrammer, som Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret.

Om ikke så længe skal vi til valg, og allerede nu emmer det af valgløfter og debat. Hver gang man åbner de sociale medier, ser nyheder, tænder fjernsynet eller høre radio, mødes man af politikernes stemmer og ansigter. Hver lygtepæl er spækket med plakater og om lidt er der politikere i stort set hver en gågade. 
Har du brug for at tage en lille pause fra ræset og dykke mere ned i partiernes historie, så kan du more dig med at læse gamle partiprogrammer som er digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek. 

Et partiprogram er en paraply-betegnelse for et partis arbejdsprogram, valgprogram eller principprogram op til et valg. Partiprogrammet er et officielt dokument, hvori partiet fremviser sin politiske vision for det danske samfund.

I Det Kgl. Biblioteks base kan du fx finde ud af, hvad Venstre mente i 1998, da de skrev partiprogrammet 'Den 28. maj kan du give de tidligere kommunistiake diktaturer i Østeuropa adgang til Europa', læse Socialistisk Folkepartis princip- og handlingsprogram fra 1983 eller dykke ned i Fremskridtspartiets partiprogram fra 1979.

Læs mere her: https://www.kb.dk/inspiration/partiprogrammer