
IT – bibliotekerne hjælper dig
I kender det sikkert godt. En mail, der ved første øjekast, ser troværdig ud. Men så vil afsenderen af mailen have dig til at trykke på et link eller åbne en fil. Og med mindre du er sikker på, at du stoler på afsenderen, så skal du hverken trykke på links eller åbne filer. Med stor sandsynlighed er der en svindler på spil.
Den nye, fagre digitale verden har skabt it-svindlerne. Folk der vil gøre alt for at snyde andre mennesker med det eneste formål at tjene penge. Og i de sidste par år er svindlerne blevet bedre og bedre. Men der findes faktisk måder, du kan beskytte dig på.
Tre grundlæggende værktøjer
Og hvis du tænker, at det har du helt sikkert styr på, så kan det være en sandhed med modifikationer. Der er nemlig mange, der ikke har det - både unge og gamle - og de har brug for hjælp. Heldigvis er der nogle grundlæggende værktøjer, som altid er klar til at hjælpe dig på nettet. Tre af de vigtige er lige her:
- Lav sikre kodeord
- Evnen til at spotte falske beskeder
- Klassisk sund fornuft
Hvis man holder sikkert fast i de tre gode råd, så er man godt rustet til både at besvare mails, bruge sociale medier, benytte NemId, handle på nettet og meget, meget andet – hvad enten du bruger tablet, smartphone eller en computer.
Vigtige videoer
På eKurser tilbyder vi dig en bred vifte af videoer, som vil ruste dig endnu mere. Videoerne er lavet så alle kan følge med, så alle kan lære noget, hvad enten du er 18 eller 68. Her link til et lille udvalg:
Lær at lave sikre kodeord
Dit digitale selvforsvar
Fornuftig og sikker med smartphone og tablet
Og der er mange, mange flere, som du finder lige her
Videre læsning
Her følger desuden en række relevante links hvor du kan hente mere hjælp:
Digitaliseringsstyrelsens undervisningsmateriale til seniorer om it-sikkerhed
Medierådets information om Sikkerhed og Privatliv
Og derudover kan du altid finde mere information på dit digitale bibliotek, hvis du har brug for mere hjælp: Vi står Sammen mod svindlerne og skaber tryg færden på internettet.
Oprindeligt skrevet af Randers Bibliotek.