Viden skaber os - Kodning

14.09.18
I ugerne 39-40 sætter Aabenraa bibliotekerne fokus på kodning, som en del af den viden, der skaber os.

Landets biblioteker og Danmarks Radio sætter fokus på videnskab og kodning. Kodning er nutidens mest udbredte byggemateriale. Det er i dine elektroniske devices, bag dine skærme og overalt i dit liv – og nu også på dit bibliotek.

Kampagnen hedder ”Viden skaber os – kodning” og udspiller sig på 63 af landets biblioteker i regi af Bibliotekernes Temasamarbejde i tæt samarbejde med DR, der ligeledes retter opmærksomhed mod kodning i deres treårige projekt ultra:bit. På bibliotekerne finder kampagnen sted fra uge 39-42, hvor vi på Aabenraa bibliotekerne har valgt at sætte størst fokus på ugerne 39-40. 

Bibliotekernes Temasamarbejde er koordineret af Aalborg Bibliotekerne og er støttet af Slots – og Kulturstyrelsen.

På Aabenraa bibliotek kan du opleve, tre spændende arrangementer 
Workshop: Levende Lego, torsdag den 27. september kl. 15-17. 
Hjælp - mit barn kan kode, tirsdag den 2. oktober kl. 19-20.30. 
- Workshop: Kodning med micro:bits, torsdag den 4. oktober kl. 15-17.

Derudover kan du opleve, at vores udstillingsområde "Spot on" lige ved indgangen kommer til at handle om kodning.