Vikariat: Kommunikations- og mediemedarbejder

Kommunikations- og mediemedarbejder til Bibliotekerne, Kulturhuset & Borgerhusene i Aabenraa.
Om jobbet 
Bibliotekerne, Kulturhuset & Borgerhusene er blevet smeltet sammen til én enhed. Dét er der mange gode historier i, og dem leder vi efter en, der vil være med til at fortælle. 
 
Der skal genereres og distribueres PR om de aktiviteter, der foregår på stederne. Vi er derfor på udkig efter en medarbejder, der er i stand til at fortælle spændende historier gennem tekst, video og billeder.  
 
Du kommer til at arbejde i en kulturinstitution, der er meget synlig i Aabenraa Kommune, og dermed har dit job også stor betydning for borgere der bor eller overvejer at bo i kommunen. 
 
Du kommer til at indgå i et fagligt, dynamisk og uformelt miljø med højt til loftet og frihed under ansvar. Du samarbejder med andre kolleger om at løse opgaverne. 
 
Dine arbejdsopgaver
  • Øge kendskabet til og interessen for vores arrangementer, herunder koncerter, foredrag, børnekultur mv. 
  • Sørge for at vores online medier altid er opdaterede med aktuel, relevant og interessant info – herunder video content og So-Me opdateringer. 
  • Udarbejdelse af PR materialer (flyers, plakater mv.) 
  • Skrive pressemeddelelser 
  • Opdatere hjemmeside  
  • Kommunikationsopgaver generelt 
  • Øvrige opgaver 
Dine kvalifikationer 
Vi lægger vægt på, at  du  
  • har styr på kommunikation, tone of voice og et æstetisk greb, der kan tænkes ind i vores profil. 
  • er fortrolig med Instagram, Facebook og gerne Umbraco (ikke et krav). 
  • er fortrolig med grafisk arbejde (billedredigering, videoproduktion mm) 
  • er uhøjtidelig, udadvendt og opsøgende
  • er super velformuleret, både skriftligt og mundtligt. 
Ansættelse 
Der er tale om et 6 måneders vikariat på fuld tid fra den 1. november eller senere. Det fysiske arbejdssted vil primært være på Aabenraa Bibliotek og i Nygadehuset i Aabenraa. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. 
 
 
Vil du vide mere?
Kontakt Charlotte Stoltenberg, leder af biblioteker, kultur- og borgehuse på telefon 24 95 30 15 den 16. oktober mellem klokken 14:00 og 17:00. 
 
Ansøgning 
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest den 24. oktober.   
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 29. oktober mellem klokken 12:00 og 17:00. 
 

Søg stillingen her.

Aabenraa Bibliotekernes logo