Lektørudtalelse

Forfatter: Morten Halskov Jensen

Kort om bogen

Sebastian og hans sjæleven, dragen Storm, vikles ind i endnu et eventyr i den magiske verden Tir-Nazral, der har form som et enormt verdenstræ med grene ud til et utal af verdener fra fantasy til science fiction. For børn i alderen 12-15 år, der kan lige en episk fantasyfortælling

Beskrivelse

4. bind i fantasyserien "Stjernekrønikerne". Sebastian har mistet modet efter elverpigen Thiyaranahs død. Det eneste han savner ved Tir-Nazral er sin sjæleven, dragen Storm. Imidlertid huserer snigmorderen Gulbrash Evendale i Tir-Nazral. Efter at være undsluppet fra fængslet på Cakos dræber han det ene medlem af Evendale-familien efter det andet. Da Gulbrash også forsøger at myrde Sebastian i sit hjem på Jorden, rejser Sebastian atter til Tir-Nazral, hvor han i en fjern science fiction-verden bliver hovedperson i en gammel profeti og kommer til at spille en afgørende rolle i konflikten mellem skovfolket jahvuerne og den rivaliserende Mogashi-klan

Vurdering

Episk fortælling, der blander fantasy og science fiction. Spændende og velskrevet i et sprog der er let at læse med et ukompliceret fremadskridende handlingsforløb. Eneste anke er de mange navne og steder, der ikke altid ligger lige let på tungen. Fortællingen indledes med referencer til tidligere bind, men du skal ikke langt ind i handlingen, før du godt kan læse bogen som en selvstændig roman

Andre bøger om samme emne

En anden fantasyfortælling med en dreng og hans drage kunne være Dragerne vågner